Danske Tursejlere  •  Odensevej 197 A  •  5600 Faaborg  •  Telefon 70 21 42 42  •  Mail: info@tursejleren.dk

Danske Tursejlere Logo


Bådkonsulenten



UNDGÅ PROBLEMER VED BÅDKØB

Carsten_lund.jpg

Risikoen for at tabe penge på bådkøb er stor, hvis man ikke er ekspert i den slags. Derfor har DT lavet en aftale med en professionel bådkonsulent, og vurderingsmand - Carsten Lund i Beder v/ Århus, som nedsætter denne risiko. Carsten er 41 år, er vokset op med både, fordi hans far gennem 30 år drev JL Bådcenter, hvor han beskæftigede sig med salg af brugte både, reparation af motorer og solgte udstyr.

Det medførte at Carsten senere læste til skibsingeniør i Helsingør. Carsten blev efter endt eksamen ansat i Lloyds Skibsregister i København, og senere i 1998 startede han sin egen konsulentvirksomhed - Ship Consult, der beskæftiger sig med konsulentarbejde for forsikringsselskaber, finansieringsinstitutter, målebreve af lystfartøjer og mindre erhverv tonnage til skibsregister og med syns- og skønsarbejde.

Carsten er vant til vurdering og opmåling, når det drejer sig om køb og forhøjelse af lån for finansierings selskabet. I denne forbindelse gennemgås båden fra bunden, fribordet, dæk, rig, aptering, maskininstallation og køberen må gerne deltage, så de samtidig kan få råd og vejledning om bådtypen.

Drejer det sig om en førstegangskøber, gives der tips til vedligehold og særlige ting ved bådmodellen.
Syns- og vurderingsattester udarbejdes ud fra et visuelt fagligt synspunkt uden præjudice af nogen art overfor konsulenten.

DT har indgået aftale med Carsten Lund om, at medlemmerne kan etablere kontakt gratis i forbindelse med en sag. Hvis DT's medlemmer ønsker besigtigelse af en båd, kan dette aftales direkte med Carsten Lund.

Carsten Lund kommer over hele landet og cirka en gang om ugen på Sjælland.

Ship Consult kan kontaktes på: tlf.: 40 57 27 27 eller mail

Husk at have dit medlemsnummer klar.