|
Sommertogt rundt om Sydsverige
Fire Korsørbåde foretog sommeren 2005 et togt sammen syd og øst om Sverige og hjem via Götakanalen. Helene Tingsgaard, fra S/Y Helene, skrev dagbog over turen.
Af Helene Tingsgaard
Tirsdag 14.06:
Fire optimistiske Korsørbåde stak til søs. Det var: ”Sea Star” med Birte og Aage, ”Columbus” med Tove og Arne, ”Malini” med Ingelise og Peter samt ”Helene ” med Jens og mig. Første stop blev Kalvehave med vind og strøm imod, men sol og gåpåmod med. Columbus-folket var seje og lagde sig for anker i rigelig vind SW for Dronning Alexandrines bro. Vi andre krøb i ly i lystbådehavnen.
Onsdag 15.06:
Efter at have bunkret olie atter for motor nu gennem Bøgestrømmen, der synes mere og mere lavvandet for hver passage. Vi fik alle renset bund og køl af ålegræsset - ih hvor det kilder! Motorsejlads til Gislövsläge gennem store dønninger fra gårsdagens blæsevejr – men dejligt solskin. Hyggeligt samvær i ”Sea Star”s cockpit inden aftensmaden.
Aage har konstateret vand i maskinrummet, har stået på hovedet i maskinen sammen med Peter - fejlen er ikke fundet. Maskinrummet tømmes fortsat flittigt efter hver motorsejlads. Vi håber, turen kan fortsætte uden større problemer, foreløbig har oliesheikerne kronede dage.
Torsdag 16.06:
Pragtfuld morgen, ingen gider sælge os diesel, så vi sejler videre på resterne fra Kalvehave. Østersøen = Codan – dog uden bølger! Strålende solskin. Ankomst til Skillinge havn syd for Simrishamn. Her praler man med diesel til bådene, men nej – det er kun til fiskerne, så kom ikke hertil, hvis I mangler diesel. Skillinge er ellers en hyggelig lille by.
Skippermøde om bord på ”Helene”. Planerne om at sejle til Utklippan sammen næste morgen, måtte desværre ændres for tre af bådene på grund af mangel på diesel. ”Columbus”, der har fået jordtanken hjemmefra installeret, damper i forvejen over Hanöbugten og lover at reservere et helt klippeskær til os andre.
Vi måtte så nøjes med Simrishamn for at få bunkret dieselolie. Tænk at det skulle ske for sejlbåde at være så afhængige af fossile brændstoffer! Det blev dermed til en overliggerdag. Vi regner med at fortsætte i overmorgen lørdag.
Fredag 17.06:
Varsel om regn, torden samt kuling fra NW for området. Forlod Skillinge havn ved 9-tiden med motorsejlads de ca. 8 sømil til Simrishamn, hvor alle tre både straks fik friske dieselforsyninger. Det giver en vis ro i sjælen at vide, der er ”top i tanken”.
”Columbus” sejlede 06.30 med kurs mod Utklippan eller lignende – i hvert fald over Hanöbugten. Det var inden kulingsvarslet kom. Håber, de når frem i tide. Vi andre ligger trygt og godt i Y-bomme og afventer ”ondets” komme. Det er stilhed før storm. Melding fra ”Columbus”: Ankomst Utklippan kl. 18.00 i tåge - alt vel. Mange tyskere – ingen velkomstdrinks! De øvrige besætninger deltog i sejlklubbens grillaften i Simrishamn, mens vinden tog til i styrke udenfor – og humøret steg et par grader i det gode selskab ”inomhus”. Vejrmeldingen for lørdag lyder på aftagende kuling ud på eftermiddagen, så det bliver nok til en overliggerdag i morgen.
Lørdag 18.06:
Overliggerdag som forventet. Solen skinner, men blæst og hav frister ikke. Vi havde en ordentlig pivert i nat, og desværre løjede vinden for sent til Utklippan. Simrishamn er imidlertid et dejligt sted, og ingen havde lyst til at sejle. Lone hentede ”Helene”s besætning til hygge + snak i sommerhuset på Trusserödsvägen med svigersøn og børnebørn. Birte, Aage, Ingelise og Peter var på inspirerende bytur. Det blev bl.a. til is + nyt sengetøj. Alle var tilfredse – vi kan alligevel ikke betvinge bølgen den blå. Regner med afgang i morgen kl. 06.00 efter påmønstring af to nye gaster på ”Helene”, nemlig Simon otte og Jakob 11 år. Tove og Arne har meddelt, at de bliver, hvor de er, så vi alle mødes igen i morgen på det dejlige sted i Østersøen.
Søndag 19.06:
Tidlig ”Morning Call”. Påmønstring af børnebørn hos ”Helene” kl. 05.30, afgang Simrishamn kl. 06.00 prik. Ankomst Utklippan kl. 15.00 efter dejlig frisk sejlads på halvvind. Det hele endte dog med svag vind, kortærmede bukser og motor. Utklippan er en Østersøperle. Havnen er sprængt og hugget ind i en klippe og har tidligere gjort fyldest som nødhavn for fiskeriet. Fyret er nu automatiseret, havnen drives af ”Kryssarklubben” og passes om sommeren af en hyggelig meget svensk svensker med stråhat. Natur: 5 stjerner – faciliteter: 1 (lokum). Hav det hele med hjemmefra!
Tove og Arne tog imod med velkomstdrinks + sodavand til Simon og Jakob. Efter den smukkeste solnedgang man kan tænke sig, sagde vi godnat til måger + deres unger og tørnede ind efter en dejlig dag til søs.
Mandag 20.06:
Afgang ved 09-tiden. Smuk morgen, ingen vind, gang i motoren. Dagens mål er Kristianopel grundlagt af Christian 4-tal i år 1600. Omgivet af en 11 m høj mur blev byen afløsning for Avaskär som befæstningsby. Overgik til svenskerne ved Roskildefreden i 1658. Sød lille havn hvor man sagtens kunne få diesel trods havnelodsens påstand om det modsatte.
Om eftermiddagen var vi en tur i kirken, også bygget af Christian IV. Her stod hans originale kirkestol intakt blandt seværdighederne. Solskinstur på toppen af muren rundt om byen med de i alt kun 38 faste beboere. Jakob og Simon lå på maven på broen med fiskenet samt pøs og fangede næsten ingenting. Skippermøde kl. 17.00 i ”Sea Star”. Som sædvanlig blev mange nære og fjerne havne bragt i forslag. Simon og Jakob delte generøst deres moders hjemmebag ud til de gæve søulkes aftenkaffe. Besluttede at stå tidligt op for at høre svensk vejrmelding kl. 05.55.
Tirsdag 21.06:
Helene vækker bådenes besætninger efter den tidlige vejrmelding, der lyder på temmelig opfriskende vind + truende regn og torden. ”Sea Star”, ”Malini” og ”Helene” beslutter sig for Kalmar. Dels er der ikke så langt, dels vil unge og ”gamle” gerne se slottet samt Gamla Stan. Det gjorde vi så. ”Columbus” har tidligere været i Kalmar og fortsatte derfor længere mod nord for at ankre på et listigt sted.
Ingen regn før ud på eftermiddagen, men nedslående vejrmelding for i morgen. Det tegner til en overliggerdag. Vi lukker vandtæt for natten og tørner ind efter skippermøde hos ”Malini”. Om natten kom Thor med sin vogn på besøg. Bulder, bulder, ballade, bang.
Onsdag 22.06:
Indeblæsningsdag i Kalmar = vaskedag (tøj + båd). Diverse byture. Birte og Aage nåede domkirken, men det lod til, vi andre ikke var gået glip af noget. Skippermøde hos ”Helene” kl. 17.00. Vejrmelding siger supervejr i morgen.
Torsdag 23.06:
Startede fint for fulde sejl og fuglesang, men det varede ikke længe, før motoren måtte hjælpe til på gr. af for lidt vind til den lange tur. Målet var Figeholm nord for Oskarshamn. Ved Oskarshamn smuttede ”Helene” og ”Sea Star” ind i skærgården og kom via kringlede veje frem til den mest idylliske og ”svenskeste” skærgårdshavn man kan tænke sig. ”Malini” og ”Columbus” tog imod os med skippermøde på plænen under lindetræerne. I dag er det Skt .Hans aften i Danmark, mens det i morgen går løs i Sverige.
Fredag 24.06:
I dag holder svenskerne midsommerfest, og det gøres med manér. Strålende sol fra morgenstunden, Majstangen (egentlig et ugudeligt frugtbarhedssymbol) blev pyntet og rejst kl. 14.00. Mange mødre med børn havde flettede blomsterkranse om håret. Der blev ivrigt danset ringdans til ”dragspel” og forsang. Man kunne købe kaffe og kage samt læskedrikke til børnene, stemningen var i top. Om aftenen skulle den lokale sejlklub holde midsommer på en lille skærgårdsø små to sømil fra Figeholm havn.
Vi blev fragtet derud med pontonbåd for formedelst 20 kr. t/r. På øen var borde og stole anbragt både ude og inde, og den medbragte mad kunne tilberedes på en stor grill. Vejret var pragtfuldt, øen smuk, vi var i godt og muntert lag. Efter bespisning og lodtrækning, hvor Korsørselskabet havde ”otur” = ingen gevinster, var det et plaster på såret med en kvik svingom til et godt band.
Jakob og Simon kom også på dansbanan og svingede farmor og farfar til de gode rytmer. Man så også Birte og Aage, Ingelise og Peter samt Tove og Arne flittigt træde dansen blandt de glade sejlere. Kl. 22.00 gik turen tilbage til bådene. Simon og Jakobs forældre skulle komme for at hente deres poder og dagen efter bringe dem tilbage til de hjemlige græsgange. Det var en meget stor oplevelse for alle, og vi gik trætte til køjs efter en dejlig sommerdag med uforglemmelige indtryk.
Lørdag 25.06:
Tidligt oppe. Jakob og Simon afmønstrede, så nu er der blevet mærkværdigt stille om bord på S/Y ”Helene”. Afgang kl. 08.15. Omslag i vejret, nu gråt og fugtigt og langt køligere end i går. Målet for dagens sejlads: en lille beskyttet vig ved Spårö lige syd for Vestervik – med læ for alle vinde, hvis det skulle blæse op.
Meldingen lyder på opfriskende vind fra nord til aften 5–10 sekundmeter, men vi måtte atter ty til motoren på grund af manglende vind. Ankom til bestemmelsesstedet efter uproblematisk sejlads i den smukke skærgård, som uden tvivl ville have været endnu smukkere i solskin. Men nu opstod trængsler for ”Columbus” samt ”Helene”, inden fortøjningen til klipperne var i hus. ”Columbus” hittede en undersøisk sten, der gav ondt af sig. Tove fik en ublid medfart ved dette møde, men snart efter var ”Columbus” fortøjet til klipperne med bjergkiler og hækanker.
Mindre fiks fortøjningsmanøvre for ”Helene”, idet det lykkedes at kaste hækanker + ankerline i vandet uden fæste i båden! Gummibåden blev pumpet op, og Arne forsøgte sig som ankerfisker ved at trække vod med et dræg, mens Jens trak i årerne. Lykken står som bekendt den kække bi, og minsandten om der ikke allerede var bid i 2. forsøg. ”Malini” og ”Sea Star” havde lært lektien og fik fortøjet uproblematisk – også for deres vedkommende med Arnes hjælp. Ved aftenstide var der madbål på klippen (Arnes grillservice) efterfulgt af kaffe + solnedgang bestilt til lejligheden.
Søndag 26.06:
Efter en rolig nat vågnede vi til en smuk og solrig morgen med afgang for alle uden noterede uheld. Endelig en dag for sejl! ”Malini”, ”Sea Star” og ”Helene” valgte Fyrudden efter en pragtfuld dag i én af de smukkeste skærgårde, der findes, nemlig Gryts skærgård.
Tove og Arne valgte som vanligt et listigt sted blandt klipper og skær, hvor Tove kunne pleje gårdsdagens mange knubs, hvis farver efterhånden vil kunne sammenlignes med det svenske flags. Fyrudden ligger på fastlandet og er centrum for Gryts skærgård. Den er kommunikations- og servicepunkt for ø-verdenens skærgårdsbeboere. Fiskeriet har i årtier været den mest betydningsfulde næringsvej, men er efterhånden mindsket betragteligt. I dag har Fyrudden omkring 100.000 besøgende turister om året. Målet for morgendagens sejlads er Mem ved indgangen til Götakanalen – om vejret tillader forståes!
Mandag 27.06:
Op kl. 05.00, afsejling mod Mem kl. 06.00. Tidlig start på grund af melding om 9–13 sek.m. om eftermiddagen. Smuk morgen med sol og let vind fra NW og ikke fra SW som meldt. Sejl blev sat, og maskinen støttede, så seks knob kunne holdes, da vi havde ca. 40 mil foran os og gerne ville nå frem, inden den megen vind satte ind.
Det lykkedes næsten, men ved Stegeborg i sundet ved Slätbaken ca. 10 sømil fra Mem kom den varslede blæst lige imod, så den sidste del af turen føltes uendelig lang. Men forinden sejlede vi gennem Skt. Annas skærgård, som ofte kaldes èt af verdens smukkeste arkipelager med sine utallige øer, skær, åbne fjorde og trange sunde.
I denne skærgård skal sejlerne holde tungen lige i munden, for der er tæt mellem sømærker og brusende skvalpeskær. Endelig nåede vi Mem efter syv timers sejlads - det sidste stykke med vind og vejr imod. Første slusning forløb overraskende let og gnidningsfrit efter indbetaling af kanalafgiften. Vi håber, det fortsætter. Tove og Arne kom først af sted fra deres overnatning ca. 11.30. De havde træf med ”Kluddermor”, der var på vej nordover mod Stockholm og Ålandsøerne.
”Columbus” havde imidlertid aftale med os andre om skippermøde kl. 17.00 i Mem, og minsandten om ikke ”Columbus”s mast kom til syne over sluseporten kl. 16.45. Aftaler skal nemlig holdes! Birte fik gang i vasketøj og vaskemaskine, hvilket inspirerede Helene til også at gå i gang med renselsesprocessen. Dejlig aften, men stadig en del vind. I morgen sover vi , til vi vågner (og uden vækkeur).
Peter har sørget for strømforsyning, så der er varmt vand i hanerne. Vi har presset bådene ind i alt for smalle Y-bomme, kæmpet med fendere – flade som tykke – klude, tæpper og andet godt for at beskytte gelcoaten, og vi har brugt det sidste krudt. Det havde nok været lettere at fortsætte til Söderköping, men her er meget smukt, og vi ligger i læ. Roen synes at ville indfinde sig tidligt i bådene. Godnat!
Tirsdag 28.06:
Endnu en solrig og meget blæsende morgen. Efter morgenkaffe og diverse gøremål tøffede de fire Korsørbåde med udhvilet mandskab på et helt menneskeligt tidspunkt af døgnet mod de to sluser inden Söderköping, hvor vi valgte at blive resten af dagen. Der kræves nye forsyninger. Ved sluse nr. 2 sprang Helene i land midt i en snogefamilies fourageren ved slusekanten. Stort postyr – store og små snoge for forskrækket til alle sider, den ene sprang endog lige på hovedet i vandet og svømmede , alt hvad remmer og tøj kunne holde, væk fra de vilde danskere.
I 1200-1300 tallet grundlagdes Söderköping som Hansakoloni og var gennem middelalderen én af Sveriges vigtigste handelspladser og var dermed midt i det magtpolitiske centrum.
Den, der beherskede borge som Skällviksborg og Stegeborg havde også magt over handel og transporter. Det var på denne tid, byen fik sine to mægtige kirker - Sct. Laurentii og Drothemskirken. De gamle huse i Drothemskvarteret vidner om Söderköpings lange historie. Kl. 17.00 møde hos ”Malini”. Der verserer rygter i bådene om at give kokkene fri i aften, men ak – det var kun løse rygter!
Dejlig, men kølig aften med musik til aftensmaden, der er nemlig gang i dansbanans orkester her ved kajen. Mon skipper gi’r en svingom? Det blev til en munter danseaften, med skiftevis hvidvin hos ”Columbus” og skæv skulder og diagonaldans på dansbanan indtil kl. 22.30, så kom regnen, og vi gik alle til køjs efter endnu en dejlig dag.
Onsdag 29.06:
Efter en regnfuld nat vågnede vi op til blå himmel og solskin. Afgang ca. 09.30 med 12 sluser, syv lavbroer og én højbro forude. Endestation i Norsholm – som forekommer at være en ydmyg lokalitet i det svenske rige. Men selve sejlturen fra Söderköping til Norsholm var meget smuk med et behageligt afbræk i kanalsejladsen gennem søen Asplången. I morgen skal vi over én af de større søer, nemlig Roxen, ved hvis vestre ende slusetrappen ved Berg venter. Her får vi virkelig brug for den efterhånden indøvede sluseteknik. Kl. 17.,00 hvidvin til alle hos ”Helene”.
Aftensmad i det grønne på ”Arnes grill- og pizzabar” til ”musik” fra de svenske jernbaner. Hver gang klokkesignalet lød for et passerende tog (hvert 3.-5. minut), kvitterede vi med en lille slurk. Det blev til mange små ”bløp”, så vi til sidst måtte erkende, at vi ikke i længden kunne holde til den megen togtrafik. Flot aften.
Skyerne forsvandt, men det gjorde myggene ikke, de tog til i antal, så vi krøb ned om læ. ”Columbus” og ”Sea Star” flygtede fra toglarmen og forlagde residensen til sivene én sømil ude i Roxen. ”Malini” lover at tage den endnu ikke afkølede grill med i morgen tidlig.
Torsdag 30.06:
I dag er det vor søn Peters fødselsdag - 40 år – tænk at have så ”gammel” en knægt,
vi der er så unge! Sol fra morgenstunden. Natten forløb over forventning. Ingen togdrift mellem midnat og kl. 06.00, hvor vi alligevel vågnede. Efter morgenmad tøffede ”Malini” og ”Helene” ud for at sige god morgen til ankerliggerne, der skulle i gang med morgenkaffen.
Arne fik sin grill, og vi havde en dejlig tur for sejl 14,5 sømil over søen Roxen. Herefter ind i Karl Johan sluserne ved Berg, hvor ”Helene” desværre fik en skramme på hækken på grund af en slusevagts fejl. Hårdt arbejde disse første syv Bergsluser med voldsomt brusende vand. I sluse nr. 3 sank vandstanden pludselig.
Der var åbne sluseporte agterude, men ellers ingen aktivitet. Alle funderede over, hvad der nu var på færde. Det viste sig, at et par knægte havde pillet ved sluseventilerne, så disse ikke kunne lukke helt. Fejlen blev opdaget og politiet tilkaldt. Derefter kunne slusningen fortsætte. Glade var vi, da vi nåede Berg øvre sluse, hvor vi straks fandt trygge pladser og nåede 5 o’clock arrangementet hos ”Sea Star”. Pyh ha! Heldigvis en overliggerdag i morgen, hvor børnebørn påmønstrer ”Sea Star”. Stor tak til Ingelise fra ”Malini” for hjælp ved sluserne.
Fredag 01.07:
Efter morgenkaffen stor aktivitet i bådene. Vaskemaskiner og tørretumblere i servicerummet blev flittigt brugt. Luftfugtigheden hindrede udetørring, ja der blev så fugtigt, at det ligefrem styrtede ned. Dermed fik bådene en tiltrængt afvaskning. Børnebørnene Carl ni og Sarah syv år påmønstrede ”Sea Star” ved frokosttide. Alle ligger foreløbig i ”telt”. Carl konsulterede dr. Jens med et kedeligt flåtebid og blev straks sat på stoffer (penicillin).
Han skulle nemlig gerne være klar til i morgen eller i overmorgen, når vi møder den manuelt betjente sluse i Borensberg, så han og Sarah kan prøve kræfter med portmekanismen. Skippermøde hos ”Columbus” kl.17.00. Trods truende himmel blev det alligevej en dejlig aften med grill på broen. I morgen tidlig går færden videre med otte sluser forude.
Lørdag 02.07:
Vågnede kl. 05.15. Slusningen kl. 08.00 spøgte i hovedet. Tog lige et kig ud over havnen. Mosekonen bryggede let, solen skinnede, og stedet emmede af søvning fred og idyl. Meget tidligt bad og overordentlig tidlig morgenkaffe. Ingelise og Peter var også i fuld vigør. Da ”Sea Star” med Birte og Aage og ”Columbus” med Tove og Arne lidt senere lod røre på sig, sejlede vi alle over til ventekajen, så vi var klar til første slusning.
Imidlertid havde en tysk båd fået samme idé med første slusning. De mente at skulle være med som 4. båd i stedet for en af de danske. Der var en del kævl og sure opstød fra den tyske båd, hvor fruen åbenbarede et frygtindgydende temperament ledsaget af grusomme gloser – flere endda på dansk – men efter lidt dansk psykoterapi faldt gemytterne nogenlunde til ro. Det viste sig jo, at vi alle var på ferie og havde god tid.
Otte sluser, trykkende varme, og Carl og Sarah, der gerne ville nyde badelivets glæder, fik os til at gøre holdt allerede kl. 10.00 (efter 1,7 sømil gennem sluser) ved et yndigt sted med fin havn plus fine toilet- og duschforhold kaldet Llungsbro. Skippermøde på broen i det dejlige vejr – med tæerne i vand og med drinks fra ”Malini” – som sædvanlig kl. 17.00.
Senere fællesspisning i træskibslignende ”Albertina” på kanalbredden. Eftermiddagens lokale badenymfer fik selskab af Carl og Sarah samt Peter fra ”Malini”, der benyttede lejligheden til at efterse skruen. Sidst på aftenen fornøjede de endnu vågne fra selskabet sig med et slag petanque. Resultatet af matchen forblev ukendt for forfatteren, der faldt i søvn over en god bog i cockpittet.
Søndag 03.07:
Dejlig sløv start ca. kl. 09.00. 10 sømils kanalsejlads gennem malerisk landskab, mange broer, en enkelt akvadukt og afsluttet med den manuelle sluse ved Borensberg. Kvinder og børn + Jens og Arne sled med det – mest på grund af varmen – sveddryppende arbejde med at åbne og lukke slusen. De tre magelige både lagde sig i gæstehavnen, men ”Columbus” forsvandt ud i sivene. Besætningen forventes dog at dukke op kl. 17.00 til skippermøde hos ”Helene”.
Borensberg er et berømt vejknudepunkt over Motalastrømmen. Sikker oplysning om træbroer på stedet har man fra 1560’erne. Thi under 7-årskrigen blev en sådan nemlig ødelagt. I 1797 blev den nuværende kampestensbro bygget i kong Gustav IV Adolfs regeringsperiode. Skippermøde foregik i bemærkelsesværdig god ro og orden. Alle mente at være så friske på sjæl og legeme, at starten i morgen kan gå kl. 08.00 prik med Vadstena som mål.
Mandag 04.07:
Afgang som planlagt kl. 08.00. fem frygtindgydende trappesluser ved Borenshult, hvor vi kom 88,4 m. over havet, forbi Motala gæstehavn og videre til Vadstena på Vätterns østlige bred. Vadstena er kun en lille by med 6000 indbyggere men med en bemærkelsesværdig historie omfattende bl.a. kongedynastierne Sverkerætten og Folkungerætten fra 1100 tallet. Sidenhen den hellige Birgitta, som grundlagde Vadstena kloster, der, med både munke og nonner, er Birgittinerordenens hovedkirke.
En anden seværdighed er Vadstena slot bygget af Gustav Vasa i 1545 som en stærk fæstning. Slottet er kendt for sin høje kvalitet i stenhuggerarbejdet og fremstår i dag som én af Sveriges bedst bevarede middelalderborge. Vi fandt nogle ledige private bådpladser, men glæden var kort. Havnefogeden kommanderede os noget uvenligt væk senere på dagen. Skippermøde hos ”Sea Star” kl. 18.00. Endnu en dejlig dag, men barometret falder.
Tirsdag 05.07:
”Sea Star” og ”Columbus” blev en dag mere i Vadstena. ”Malini og ”Helene” sejlede til Motala, hvor vi tager et par overliggerdage. I morgen slutter ”Sea Star” og ”Columbus” sig til igen. Peter og Jens skal på jagt efter oliefiltre til motorerne. Vi skal se Motormuseet og udforske omgivelserne. Havnen i Motala ligger lige der, hvor Götakanal og Motalastrøm flyder ud i Vättern.
Her ses gamle træhuse og havnemagasiner fra 1800 og 1900 tallet. Havnen er et levende samlingssted med restauranter og caféer, og her findes Kanal- og Søfartsmuseet samt, som omtalt, Motormuseet med masser af gamle biler og motorcykler. Over strømmen ses en gammel stenbro med ni hvælv. I vinteren
1567-68 under 7-årskrigen lå Motalafronten her. Svenskerne havde forskanset sig nord for strømmen, mens danskerne lå syd for og ventede på forstærkning, der aldrig kom. Motala var oprindelig tingsted men blev først betydningsfuld gennem rigsdagsmand og greve Baltzar von Platen, som gjorde byen til centrum for kanalbyggeriet og fødested for den svenske industri. Et mindesmærke findes på Stortorget!
Dagens Motala er mest kendt for produktion af vandturbiner og radiofabrikation. ”Motalabådene” holdt 5 o’clock møde hos ”Malini”, hvor kokkene forlangte at blive fritaget for bakstørnen. Vi var heldige at finde et godt sted med velsmagende mad – det var herligt med en friaften fra kabyssen.
Onsdag 06.07:
”Sea Star” og ”Columbus” ankom tidligt om morgenen til Motala. Birte fik et hold i ryggen dagen før, så dr. Jens måtte igen i lægetasken efter lindrende midler samt støttekorset. Børnebørnene afmønstrede ”Sea Star”. Carl blev lige efterset en ekstra gang. Såret fra flåten blev tømt for væske, og far Lars vil sørge for kontrol hos egen læge i morgen. Birte blev sendt til køjs midt i sommervarmen med sovetablet og smertestillende pille.
Vi håber at kunne sejle til Karlsborg i morgen, og at Birte da har det betydeligt bedre. Skippermøde hos ”Columbus” kl. 17.00. Aftensmaden i cockpit blev ledsaget af alsangsmusik på kajen. Vi nåede lige at deltage i de sidste numre. Nattesøvnen blev alvorligt forstyrret af nogle larmende og højtspillende unge svenskere, der dog på Ingelises bud fik skruet ned for lyden.
Torsdag 07.07:
Ved morgenstuegang viste det sig heldigvis, at Birte havde det meget bedre, så alle drager i løbet af dagen mod Karlsborg. Der er atter indløbet flere ansøgninger om en kokkefriaften med besøg på ”Ida’s Brygge”. Birte og Helene gik over for at bestille bord. Det viste sig at være yderst vanskeligt, så vi opgav. Det hele endte med en hyggelig aften med grill på kajen – men kokkene måtte atter i sving.
Skippermøde på kajen stod ”Malini” for – her var mere luft. Det har været en usædvanlig varm dag. Mørke skyer truede en overgang, men de forsvandt igen. Der var dog lyn og torden øst og syd for vor position. Vi har nu et stykke tid bevæget os mellem klipper og skær. A propos klipper lagde Peter hårpragt til Tove og Birtes angreb med kam og saks. Resultatet blev smukt og afslørede samtidig en del af Peters nakke – hidtil skjult for omverdenen. Aftenen sluttede sent, så vi kommer nok ikke så tidligt af sted i morgen, men vi skal heller ikke nå så langt.
Fredag 08.07:
Også Karlsborg gæstehavn byder på en smuk morgen med sol fra en skyfri himmel. Som i går skulle dagen blive meget varm. Herligt – når vi tænker på sommeren 2004. Ved Karlsborg udmunder Götakanal i Vättern. Karlsborg fæstning er et mammutbyggeri, påbegyndt 1819 og først helt færdigt i 1907 – og da allerede forældet. I 1925 blev anlægget nedlagt men bibeholdt som militærforlægning. Selve Karlsborg er en lille by med 4000 indbyggere men med et fæstningsanlæg på ca. 5 km i omkreds. Afgang ved 10.00 tiden. 3,8 sømil fremme venter Forsvik med industrimuseet. Den første vandmølle blev bygget i 1300 tallet, og fra 1410 fik Vadstena kloster retten til vandfaldet. Snart blev en sav- og hammermølle opført, og det blev starten på træ- og jernindustrieventyret i Forsvik. Her findes Götakanalens ældste sluse, som vi skal igennem i morgen samt Sveriges ældste jernbro – begge fra 1813.
Dagen i dag har stort set været dasedag på et smukt sted. Aage, Helene og Jens besøgte industrimuseet med alle de forunderlige maskiner. Vandmøllen fremstiller stadig mel på historisk vis, og på bådeværftet arbejdes der på en imponerende og nøjagtig kopi af hjuldamperen ”Eric Nordeväll”, Den ligger stadig på bunden af Vättern.
Skippermøde kl. 17.00 hos ”Helene”. Arne spurgte, hvorfor der egentlig var så mange ”høns” til skippermøderne. Svaret må vel være: Ellers var det jo ikke noget skippermøde! Endnu en meget smuk aften med solen lysende på alt det grønne i forskellige nuancer, og træer og buske spejlende sig i den klare og stille Bottensjö.
Lørdag 09.07:
Morgenstund har guld i mund: Søblik, sol, fuglesang og køn udsigt. Hede + 3 ”morgendoppere”: Ingelise, Peter og Arne i søbad. Jens forsøgte sig i går som ”aftendopper” – han overlevede. På grund af overraskende megen trafik tog slusningen i den gamle sluse over to timer for selskabets fire både.
Herefter fulgte en blændende smuk og ikke mindst spændende tur først gennem den meget snævre Billstrømmen og dernæst gennem den ikke mindre smalle Spetsnäskanal, hvor man skulle trutte i hornet for problemfri passage. Herefter kom vi ud i den kønne Viken sø 91,8 m over havet- og hurra nedslusningen begyndte ved Tåtorp (30 cm). Nu er vi så kun 91,5 m over havet.
Vi stoppede ved Vassbacken – et lille sted med campingplads, kiosk, vand og el. Skippermøde på græsplænen i truende torden og lyn. Måtte dog hurtigt fortrække til ”Sea Star”, da det for alvor begyndte at regne. Indtog aftensmåltidet til akkompagnement af ”tænderudtrækkende” rockmusik, der syntes uden ende, men så galt gik det dog ikke.
Søndag 10.07:
”Helene” forlod Vassbacken kl. 09.00 med kurs mod Lyrestad. 11 sluser ned så nu er højden over havet reduceret til 63,3 m. Kort efter Vassbacken sejlede vi forbi et yndigt lille sted ”Jonsboda”, hvor de tre øvrige både gerne ville blive én dag for der at samle kræfter til de forestående strabadserende sluser, og desuden cykle en tur i området. I morgen mødes bådene formentlig i Sjötorp.
Vi har fortsat strålende vejr og nyder turen meget, selv om ”Helene”s besætning viser spæde tegn på kanalkuller og glæder sig til at komme ud på Vänern. Om Lyrestad kan fortælles, at byen med en kirke fra 1200-tallet egentlig skulle vokse til en stor by ifølge von Plattens planer. Men den forblev en lille omladningsplads for træ. Lagerhuset ved kanalen vidner herom. Denne bygning er i dag hjemstavnsmuseum.
Mandag 11.07:
Hedebølgen fortsætter. Lille tur gennem de sidste sluser til Sjötorp ved Vänern. Her lufter det noget mere end vi har været vant til de sidste dage. Meget forfriskende! Vi har promeneret et stykke langs søens bred, hvor er her dog smukt. Vi glæder os til at stifte nærmere bekendtskab med Djurö og Ekens skærgårde – om vejret tillader. I morgen samles tropperne atter. Til aften fik vi en af egnens specialiteter nemlig røget røding – en fin spise. Kl. er 20.30, og vi sidder stadig i badetøj! Der gik sandelig nogle iskager til.
Tirsdag 12.07:
Overliggerdag i Sjötorp. De 3 øvrige Korsørbåde ankom med sveddryppende besætninger i løbet af formiddagen. Endnu en varm sommerdag, senere med en forfriskende brise. Der fortælles en historie fra de tre mandskaber om planlagt sejltur fra Vassbacken til Jonsboda (to sømil), om 2topiger på cykel (Tove og Birte), der skulle tage imod de 3 både ved kajen i Jonsboda. Om 2 piger, der cyklede forkert, for langt og tilbage igen (ca. 20 km) – om skippere, der sejlede forbi det aftalte sted og videre frem, kom på andre tanker og sejlede tilbage igen – en tur på ca. 10 sømil.
Men omsider forenedes skippere og besætning. Der kan man se, hvad der sker, blot fordi man vender ryggen til et øjeblik! Skippermøde kl. 17.00 i det grønne ved bænk og bord, under træ med udsigt til havn og skærgård – med vin fra ”Helene”kilden og snobrød fra Grisini.
Onsdag 13.07:
Grå morgen, men skyerne skiltes, og solen kom atter frem. Vejrmeldingen for Vänern lød på W-SW 7-11 m./sek. Først var der stemning for at vente med at sejle til torsdag, men himlen blev mere og mere blå, og vinden var jævn, så vi tog de sidste sluser og satte kursen mod Mariestad. Desværre øgede vinden kraftigt og var – som sædvanlig – lige imod, så det blev atter en dag for jerngenuaen.
”Columbus” valgte Djurö, en lille skærgårdsø med beskyttet naturhavn W-NW for Sjötorp.
Vi andre syntes ikke, det var øvejr, og Arne meldte da også om kraftig sø og megen vind, men at de var ankommet til en rigtig lille perle i Vänern. Vi andre fik pladser i den inderste del af havnen i Mariestad og lå fint i læ for den kraftige vind. Byen med sine ca. 16.000 indbyggere kalder sig ”Vänerns perle”.
Gamla Stan består af charmerende og velbevarede træhuse fra 17-1800 tallet. Blev grundlagt i 1583 af den senere Karl 9. Domkirken er fra omkr. 1600. Skippermøde hos ”Sea Star” kl. 17.00. Næste dags mål skulle være Läckö Slot med den lille havn Kungshamn. På grund af en koncert ved slottet i morgen aften og dermed sikkert mange både i havnen besluttede vi at sejle kl. 07.30 fra Mariestad. Alternativ havn ville være Spiken lidt længere fremme.
Torsdag 14.07:
Afgang 07.30 fra Mariestad som aftalt. Vinden lige imod – knap så hidsig som dagen før – solskin og god sigt. Da vi nåede Läckö Slot, hvis solbeskinnede hvide mure kunne ses langt ude fra de vilde vover, måtte vi som frygtet konstatere, at havnen var propfuld. Vi fortsatte derfor ind i Ekens skærgård ad et lille kringlet løb til Spiken, et meget hyggeligt og smukt beliggende fiskerleje fyldt med sejlere – og røget fisk.
Første del af turen hertil gik gennem et farvand fyldt med skvalpeskær og ”flydende” sten- åh åh – men ganske godt afmærket. Vi ankom ved frokosttide, og alle tre både var heldige at finde pladser i den ellers fyldte havn. ”Columbus” fandt igen en lille ø, denne gang i Lurö skærgård ni sømil herfra.
Skippermøde hos ”Malini”, hvor vi alligevel blev fire besætninger fra fire Korsørbåde. Bedst som vi havde sat os til rette, og værten havde sagt skål, dukkede en Korsørstander op. Det var ”Kirsten II” med navngiveren og Ole Scheel om bord. De sluttede sig til selskabet, og man enedes om en overliggerdag i røgeri og damp. I morgen kommer Tove og Arne, og videre slusefærd skal planlægges.
Fredag 15.07:
Vejrudsigten lyder på gråvejr med regn i løbet af dagen som indledning til en mere ustabil periode. ”Helene”s besætning trængte til en vandretur og nåede ad betragtelige omveje Läckö Slot til fods. Slottet blev beundret, den lille overfyldte havn tilset, og ad vildfarne veje – hvor mange stier blev prøvet gennem skoven – traf vi nogle indfødte, der kunne berette, at vi omsider havde fundet den rette vej hjem. Om Läckö Slot skal kort berettes, at det oprindeligt var en middelalder bispeborg, som udbyggedes til det kæmpe slot, vi ser i dag, af far og søn de la Gardie – uhyre velhavende krigshelte fra Sveriges stormagtsperiode i 30 års krigen.
”Columbus” ankom ved frokosttide, og skippermødet hos Tove og Arne omfattede denne dag hele fem Korsørbådes besætninger. 10 personer og to timers møde mod normalt én time. Arne havde til lejligheden bogstavelig talt knækket halsen på et par flasker rødvin. Tove havde bagt chokoladekage – en ny og spændende kombination. Planlagt fællesspisning i det grønne blev aflyst på grund af silende regn og henlagt til den stedlige kro. Det blev en fin aften med dejlig mad, livlig snak og rungende latter.
Lørdag 16.07:
Afgang 07.30 – mål Vänersborg evt. Trollhättan. Fin tur gennem det sidste af Ekens skærgård og god passage over SW-Vänern. Vejret blev desværre dårligere og dårligere med lyn, torden og regn i mængder. Ved Dalbrobroen mente brovagten, vi godt kunne snige os under den lukkede bro, hvis vi holdt os godt i styrbord side, og med bævende hjerte gik det da også. ”Columbus”, ”Malini” og ”Sea Star” fortsatte mod Trollhättan. ”Helene” havde fået nok og stoppede i Vänersborg. Vi regner med at være tilbage i flokken i morgen.
Søndag 17.07:
Oven på al gårsdagens regn var det rart at slå øjnene op til tørvejr + lidt sol. Afgang Vänersborg 07.30 – gennem tre broer + én sluse, og efter 6,5 sømil nåede vi Spikön ved Trollhättan og sluttede os til de andre. De havde haft en livlig nat på grund af festligheder i anledning af Vandfaldets dag, en veritabel folkefest, som kulminerer med udslip af 300.000 liter vand i sek. igennem det gamle og til daglig tørlagte Trollhättan vandfald.
Det hele ledsaget af et utroligt opbud af alskens gøgl, musik i alle stilarter og boder og optræden strækkende sig over en weekend. Minsandten om ikke vi mødte endnu nogle Korsørborgere nemlig Jens Erik med familie. Det blev til en lille hyggesnak, inden skippermødet hos ”Helene”, hvor dagens tekst fra i går samt i forgårs blev læst op. Ved 22-tiden gik vi atter til vandfaldene for at se de denne gang belyste strømme, medens ABBA-musik tonede ud i natten. Det hele afsluttedes med et imponerende flot og overdådigt festfyrværkeri i den skønne sommernat, hvor månen viste vej tilbage til bådene. Så til køjs, en ny dag venter.
Mandag 18.07:0
Dejlig solskinsmorgen. Afgang 08.45 med Lilla Bommen i Göteborgs centrum som mål. Gennem de sidste broer og sluser. Alt gik glat bortset fra lidt svensk chikane i sluserne. Da vi kom til Lilla Bommen ved 18-tiden, kunne vi blot konstatere, at det var alt alt for sent til at drømme om at få en plads.
Vi fortsatte derfor ud til Långedrag, hvor der til gengæld var mange tomme pladser – som sædvanlig i Sverige flest røde (irriterende og uvenligt mod gæstesejlere) med spredte oaser af grønt imellem. ”Columbus” ville finde sig et roligt skær. Besætningerne var trætte og gik tidligt til køjs.
Nu er vi ude af Göta- og Trollhättankanalerne.
Den eventyrligt smukke tur kan varmt anbefales, og det forekommer at være en god ide at sejle flere både sammen til fælles hjælp i de mange sluser om dagen og til hyggeligt og festligt samvær om aftenen – dels omkring grillen, dels på dansbanan.
|
