
”Brisen” fortøjet ved lavvande i Amrum Havn i Vadehavet
Med ”Brisen” gennem Kielerkanalen
over Tyske Bugt og Vadehavet
Thomas Kjær fortæller her om hjemrejsen fra årets tursejlads i ”Styrbork” – medlemsblad for Bork Bådelaug på den jyske vestkyst
Jørgen Overgaard påmønstrede i Horsens. Ester er rejst hjem til hus og have, og vi to mænd skal nu sejle ”Brisen” til Bork. Vi havde besluttet, at vi i år ville sejle gennem Kielerkanalen og Ejderen, selv om vi vidste, der ofte står noget ”dumt” vejr i Tyske Bugt her i eftersommeren.
Alt gik som planlagt, og vi lå nu i Tønning. Vi havde nogle gode, rolige, flotte solskinsdage bag os. Der havde været overraskende megen trafik på Kielerkanalen af store oceangående skibe. Mødte eller blev overhalet af 11–12 stykker hver dag. Eideren havde vi derimod næsten for os selv. Det er en flot tur.
Eidersperrwerket
Nu drejede det sig om planlægningen for turen gennem Vadehavet mod Hvide Sande. Vi skulle ud af slusen ved Eidersperrwerket. Det skulle ske ved højvande, så vi fik medstrøm ud. Vi havde et lille hæfte med alle høj- og lavvandstider ved Helgoland hver eneste dag her i 2006. (Gezeitenkalender) Desuden en fortegnelse over alle de vigtigste steder i Vadehavet. Målet var øen Amrum syd for Sild. Til højvandstiden for 27. aug. skulle vi lægge 1 time og 10 minutter til højvandstiden ved Helgoland for at få den ved Amrum Odde
Således regnede vi ud, hvornår der var højvande ved Eidersperrwerket.
Det betød, vi sejlede fra Tønning 0545 søndag d. 27. aug.. Der var 6 sømil til slusen ved Eiderwerket, og det var i et løb, der virkelig snoede sig meget. Jørgen sagde, det mindede om Mariager Fjords indløb. Her tidlig på morgenen skulle vi holde godt udkig for at få øje på afmærkningsbøjerne.
Da vi nåede slusen havde vi heldigvis ikke nogen ventetid, og så gik det mod vest ud ad den afmærkede rende, der var ca. 12 sømil. Vi var klar over, at når vi først var kommet en 6-8 sømil ud, var vi nødt til at fortsætte. Vores fart var ca. 6 knob selv om vi havde vinden imod os og dermed også bølgerne. Vi kunne ikke vende om, for så fik vi strømmen imod og kunne kun sejle en 2-3 knob. Det ville betyde, vi ikke kunne nå tilbage til Eiderwerket før lavvandet indtrådte. Vi skulle så stå på bunden i adskillige timer, før vi kunne returnere til Tønning. Det var altså bare med at komme videre!
Vadehavet
Vinden var vest med en anelse nord. 5–8 m/s havde de sagt i vejrmeldingen. Med storsejl og motor holdt vi farten på knap 6 knob ud gennem renden og drejede så mod NV. Ved siden af renden havde der været banker hele vejen, dvs. en halv snes sømil ud i Vadehavet. På bankerne lå der mange sæler. Bankerne betød også, at der ikke var væsentlig søgang, men nu kunne bølgerne få frit slag. Vi hørte senere bølgehøjden var 2,5 m og dønning 1,5 m. Der var 19 sømil foran os i samme retning, og man skal ikke tro, der er dybt vand i området. Vi var ofte nede på 4 m. og det gjorde bølgerne højere og krappere, så de af og til brækkede.
”Der er ikke noget at gøre ved det”, sagde Jørgen. ”Vi er nu engang kommet ud i det, og så må vi klare det, selv om det kræver noget af både ”Brisen” og os”! Det blev noget af en ”bumpetur” !
Der faldt et par glas ned af hylden og andre ting rodede rundt på dørken.
At gå rundt i båden kræver behændighed, og det var nødvendig for hvert skridt, at man havde godt fat med mindst den ene hånd. Det lyder måske lidt ubehageligt, men sådan var det. Jørgen og jeg har prøvet det før, så vi kendte betingelserne. Det var dog en stor kontrast til den rolige færd på Eideren og Kielerkanalen.
Tidevand
Vi holdt en pæn fart på omkring 5 knob med bølgerne lidt foran for tværs. Efter små 4 timer skulle vi dreje skarpt østpå for at komme ind til Amrum. Vi fik så vinden helt rigtig ind, så motorerne kunne stoppes og en stump af fokken kunne komme op. Vinden var øget til 9 m/s, så vi målte en max hastighed på 10,4 knob. Det var herligt! Der var ca. 12 sømil til Amrum, og dem nød vi meget efter den hårde tur mod nord.
Havnen her i Amrum er præget af stor tidevandsforskel. Da vi lagde til, lå vi lige ud for broen, men nogle timer senere skulle vi gå et par meter op ad en stige for at komme op. Fortøjningerne bagude er i en ring, der følger med op, og foran er der en stænger på pælene, så fortøjningerne der også automatisk følger tidevandet.
Dette er skrevet på en planlagt ”liggedag” dagen efter turen, og vejrudsigterne tyder på, vi skal blive her på øen til torsdag. Vi vil så cykle øen tynd, men lad os nu se!
Fra logbogen
Efter hjemkomsten: Fra logbogen:
29. aug. Vi sejlede til Hørnum på sydenden af Sild. Meget god havn med store flydebroer, så tidevandet ikke mærkes.
30. aug.: Vejrudsigten for de kommende 5 dage er dårlige. Den eneste dag vi måske kan sejle videre er i morgen
31. aug. Forlod Hørnum kl. 0630. Vinden drejede lidt sydover, så vi besluttede at sejle helt hjem. Havde Havneby på Rømø og Esbjerg som alternative mål, hvis vi ikke kunne sejle helt til Hvide Sande.
Ankom til Hvide Sande kl. 20 - 13,5 timers sejlads, 88 sømil . gns. hastighed 6,5 knob, vindstyrke ca. 9-10 m/s fra SV, urolig, men hurtig tur. Det viste sig, vi skulle have ligget i Hørnum en uge, dersom vi ikke havde sejlet d. 31. aug.
1. sept. Ankomst til Bork kl. 11,30 efter 79 dage.
Stor gensynsglæde med vores koner (Haven var ordnet)
Læs også artiklen ”Med katamaranen ”Brisen” i kuling fra samme ferietur. |