KLIK HER FOR TILMELDING




I 2012 er det 20 år siden Danske Tursejlere blev stiftet og det skal markeres med et stort jubilæumsstævne i Nyborg i dagene 1.– 3. juni 2012.

Nyborg kommune har reserveret hele den gamle inderhavn til os, så vi for første gang i vores ”træfhistorie” får mulighed for, at alle DT både kan ligge samlet. Dette giver en unik mulighed for et helt specielt socialt samvær, som vi alle vil sætte pris på. Vores store festtelt bliver opstillet lige ud til havnebassinet, hvilket også er med til at understrege den maritime atmosfære, vi alle holder så meget af.

Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at møde andre tur- og fritidssejlere i festlige rammer. Reserver datoen allerede nu eller endnu bedre – tilmeld dig.

Vi glæder os til at se dig til jubilæumstræffet.

Fredag den 1. juni 2012
Ankomst i løbet af dagen.
12.00 Bureauet åbner for registrering
16.00 DT standeren hejses af Nyborgs borgmester
Erik Christensen
16.15 Åbningshøjtidelighed i festteltet, hvor Nyborg Sangforening underholder
18.00 Fællesspisning
Samtidig er Kulturnatten i Nyborg i gang med masser af underholdning

Lørdag den 2. juni 2012
09.30 Vi mødes til stort havneshow med forskellige konkurrencer.
1. Kan du gå på vandet? Prøv en Water Ball.
2. Ballon Race.
3. Gå planken ud med prominente personer
4. Ro konkurrence

Alle konkurrencer afvikles tilskuervenligt i det inderste havnebassin, og der udloddes fine præmier.

12.00 Frokostjazz i festteltet, hvor der serveres 3 håndmadder til alle deltagerne. Godsejerens ny Jazzband underholder.
14.00 Mulighed for diverse udflugter, Nyborg Slot, Kommune kemi, Rundvisning på Slottets Voldanlæg mmm.
18.30 Vi mødes til velkomstdrink i festteltet
19.00 Festaften i teltet. Traditionen tro er DT vært ved en spændende 3 retters jubilæumsmenu. Festlig musik og underholdning ved Duet’n og Mejse.
??.?? Tak for i aften.

Søndag den 3. juni 2012
08.30 Gratis fælles morgenmad i festteltet
10.00 DT-standeren stryges. Vi siger tak for denne gang.

Vi er i kontakt med TV2-vejret samt Søværnet med mulighed for besøg af marinefartøj.
(Ret til ændringer i programmet forbeholdes.)

Praktiske oplysninger
Prisen for at deltage i arrangementet er kr. 250,00 for voksne. Børn under 16 år er gratis. Maks. 2 voksne og 2 børn pr. båd. Tager du gæster med ombord, som ikke er medlemmer af Danske Tursejlere, er deltagergebyret for disse kr. 350,00.

Prisen omfatter velkomstdrink og underholdning fredag, frokostjazz med håndmadder lørdag, arrangerede udflugter og stor 3 retters festmenu med musik og underholdning lørdag og fælles morgenbord om søndagen.

Du kan tilmelde dig på kuponen her i bladet, eller klik på linket øverst på siden - eller ring til sekretariatet på telefon 7021 4242.


Lørdagsunderholdning med Duet’n og Mejse.

 
 
 
 
 
© Danske Tursejlere