Danske Tursejlere  •  Vesterhavnen 5  •  5800 Nyborg  •  Telefon 70 21 42 42  •  Mail: info@tursejleren.dk

Danske Tursejlere Logo
KURSER_300.jpg


Nyt kursuskatalog

Så er der nyt fælles kursuskatalog fra Dansk Sejlunion for sæsonen 2016-2017 – tjek og se om der er et kursus for dig.
Er du interesseret i Flodskipper- og Kanalkurset eller VHF/SRC kurset kan du med fordel tage det sammen med Danske Tursejleres instruktører på udvalgte datoer.
KLIK FOR KURSUSMATERIALE

DS kursuskataloget er tilgængeligt for alle DT medlemmer ud over vores egne kurser.


Kursus i SRC-certifikat Short Range Certificate - 
Klik her for pdf 

Kursus i Kanalskipperbevis
- CEVNI Certificate of competence - 
Klik her for pdf


broex.jpg

Spærring af Kong Christian X’s bro i nov.

Grundet udskiftning af broens trækstænger vil der periodevis være totalt spærret for gennemsejling.


Det drejer sig nærmere bestemt om følgende datoer:

Uge 45 – mandag d. 7/11 2016 kl. 6:30 til fredag d. 11/11 kl. 6:30

Uge 46 – mandag d. 14/11 kl. 6:30 til fredag d. 18/11 kl. 6:30

Uge 47 – mandag d. 21/11 kl. 6:30 til fredag d. 25/11 kl. 6:30

Sønderborg Kommune forventer at renoveringen af broen vil foregå over en årrække. Renoveringen af trækstængerne er tiltrængt, da de har fungeret siden 1930.

Sejlere, der eventuelt har planlagt at sejle igennem Als Sund i perioderne, bør derfor benytte en alternativ rute.


DSC_0012_sabina.jpg

Danske Tursejleres sekretariat fra venstre: Bente Hansen, Sabina Fobian Hansen og Leif Nielsen.

 

SEKRETARIATET OPRUSTER

Gennem de senere år har Danske Tursejlere haft en flot medlemstilgang, og mange andre af vore aktiviteter er øget markant og andre er kommet til.

Derfor ”opruster” vi nu i sekretariatet, idet Sabina Fobian Hansen er ansat som kommunikationsmedarbejder fra den 1. september 2016.


Formålet er at styrke vores kommunikation og service overfor medlemmerne og sikre en optimal synergi mellem vores kommunikation på de sociale medier, hjemmesiden og Tursejleren.

Sabina har senest arbejdet som kommunikationsmedarbejder hos Diving 2000 i Odense. Inden da har Sabina haft job hos Fjord og Bælt i Kerteminde og arbejdet som Divemaster i Danmark og i udlandet. Sabina har ikke selv båd men er gerne gast blandt vennerne, ligesom en havkajak og et komplet dykkerudstyr hører til de foretrukne fritidsbeskæftigelser. Sabina er 40 år og bosat i Nyborg.

Vi byder Sabina velkommen om bord og glæder os til, at hun skal være med til at servicere vores medlemmer.



Sejl sommeren sikkert i møde

Sejlsæsonen er startet og foude venter mange spændende oplevelser til søs. Men husk at sætte sikkerheden i højsædet så vi undgår uheldige oplevelser.

Søsportens Sikkerhedsråd har netop startet en ny stor Sikkerhedskampagne som du kan læse mere om på www.sejlsikkert.dk



Sejl til et hav af oplevelser

Lystbådehavnene summer af liv og god stemning henover sommeren. FLID har samlet aktiviteter fra hele landet i en havnekalender på Havneguide.dk.

Her finder I masser af oplevelser ved og omkring havnene for både sejlere og landkrabber. Læs mere om kalenderen i dette nyhedsbrev, og se også I hvilke havne, du kan tanke benzin eller diesel. Giv os et like på Facebook og følg med i nyheder fra havnene henover sæsonen.
(Klik her for at læse nyhedsbrevet)

God sommer og god sejltur
 


turbojer.jpg

Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion
er gået sammen om at 
tilbyde

Turbøjer til de danske fritidssejlere

I alt stiller de to organisationer omkring 270 turbøjer til rådighed for de to organisationers medlemmer i 2016.

Se alle turbøjernes placeringer på Dansk Sejlunions Tursejler App som er tilgængelig for alle sejlere eller download en oversigt over de udlagte Turbøjer her. (Klik og print)


general2_SPD_3842.jpg

Generalforsamling lørdag den 2. april 2016

Danske Tursejlere afholdt ordinær generalforsamling lørdag den 2. april 2016. Formanden Poul Erik Jakobsen blev genvalgt og til bestyrelsen nyvalgtes Claus Boisen fra Feldsted. Han afløser Erik Holm Johansen, der havde ønsket at takke af, efter 8 år i bestyrelsen.

Læs referatet her og se flere billeder her.


betalingsservice.jpg

Tilmelding til BetalingsService  - KLIK HER


Skibsstødssikring af danske broer

150 interesserede brugere af Svendborgsund havde takket ja til en invitation fra Vejdirektoratet til at høre om skibstødsikring af Svendborgsund broen.

 Det var ikke alle tilhørere, der var tilfredse med forklaringerne fra dels Vejdirektoratet eller fra det rådgivende ingeniørfirma Cowi.

Nødvendigheden af den stort set færdigetablerede sikring af broen mod en eventuel påsejling af et erhvervsskib kan naturligvis altid diskuteres men her har ”det offentlige” besluttet at dette skal ske af hensyn til almene samfundsinteresser.

 Klik her for at se hele teksten


VHF-kanaler.png

Nye VHF-arbejdskanaler
fra uge 43-2015

Lyngby Radio skifter VHF-arbejdskanaler – nødopkald på VHF-kanal 16 eller på DSC-kanal 70 forbliver uændret.

Som et led i moderniseringen af Lyngby Radios udstyr vil der være justeringer i størstedelen af de arbejdskanaler, som radiotjenesten anvender. Ændringerne vil blive sat i drift i perioden fra den 20.-22. oktober 2015. Ændringerne vil ikke have betydning for nødopkald på VHF-kanal 16 eller på DSC-kanal 70.

Klik her for at læse hele meddelelsen fra Lyngby Radio



Vi skal sejle sikkert

De seneste uger har budt på friskt og hårdt vejr for sejlerne, og der er sket flere ulykker, hvor sejlere har mistet livet eller har været tæt på.

Danske Tursejlere er med i Søsportens Sikkerhedsråd og vi har derfor I fællesskab listet nogle gode råd til sejlerne, når de forbereder turen på vandet.

Klik her for at læse de gode råd.

app.gif